Cross marathon
Skrevet af LeneMøller   
Torsdag, 25. marts 2010 21:40
Til deltagere i crossmarathon 2010

Nu nærmer tiden sig hvor et af forårets hårde og lidt vilde løb skal afvikles.

Glæd jer, vi er ikke udgået for bakker, og vand er der også masser af. Vandet er godt nok lidt koldt endnu, men det er jo en del af oplevelsen.

De første to etaper om lørdagen ligger på Hammerknuden og området omkring Hammershus og de to sidste etaper om søndagen i Almindingen ved Rytterknægten.

Lørdag den 10. april starter vi 1. etape kl. 10.00 og 2. etape kl. 13.30 ved den gamle campingplads ved Hammershus (syd for P-pladsen til Hammerhus) 
Der vil være skilte der vil føre til startområdet.
 
Søndag den 11. april er der start på 3. etape kl. 10.00 og 4. etape kl 13.30 ved Rytterknægten.

Vi har valgt at holde de forskellige etaper hemmelige, så der ikke er fordel for de lokale løbere.
Men bare rolig, I skal nok blive trætte, våde, glade, overraskede og fandens stolte over at I er kommet 
igennem en hård og led rute med vand, mudder og bakker.

Som noget nyt i år skal I tage et valg ved vandpassagerne! Er du en "kylling" og ikke til overraskelser
i dybet eller en "superman" som kan lide det uventede. Vælg selv hvilket skilt du vil følge, kylling eller supermand skiltet....... 

Forplejning.

Vi har Coca Cola, chips, peaunuts, kaffe, te, cacao, bouillion, varm saft, kage og frugt. Og tudekiks til dem der behøver det.

Husk Husk

Vi kan garantere at I ikke kommer tørskoet igennem, så husk varmt skifte tøj, tørre sko og det behøver ikke være de nyeste, for de har en anden kulør efter hver etape.

Vi garanter jer en rigtig sjov oplevelse ud over det sædvanlige og man er ikke for gammel til at more sig og være meget mudret, våd og træt efter hver etape.   
 
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner